Små hjerter kan også føle store ting

Grisling

Tal ordentligt, far og mor!

Et spændende kursus, om at tænke og tale, på en måde, som giver dit barn selvværd og selvtillid.

Har du tænkt over hvordan du møder dit barn?

”Du er træt”, ”Du er så hysterisk”, eller ”Nej, du ved godt du ikke må!”

Børn bliver ofte misforstået, og selvom vi som forældre er gode til at se og lytte på vores børn, og ofte gætter rigtigt når de ”taler” til os – så må vi lære at forstå, at vi ikke ved hvad der sker i dem. Der er stor forskel på at gætte rigtigt, og at vide.

At blive misforstået, og få fortalt man er noget andet end det man er, skaber stor frustration. Ved at spørge undersøgende, som fx; ”Du gnider dine øjne, er du træt?”, ”Det er længe siden du har spist, jeg tror du er sulten”, eller ”Sådan som du græder nu, tror jeg du har brug for lidt hjælp til at falde til ro” – kan vi stadig gætte forkert, men tilgangen er dog en helt anden, end den konkluderende.

Ved at møde vores børn med respekt og åbenhed, for at vi reelt ikke ved hvad der sker i dem, får vi børn der føler sig mødt, og derved bliver rolige og mindre frustrerede. De får tillid til forældrene, sig selv og den store verden omkring dem.

Dit udbytte:

  • Få ny viden om hvordan dit ordvalg og formulering, påvirker dit barn, fra spæd til flyveklar.
  • Bliv endnu bedre, til alt det gode du sikkert allerede kan.
  • Få nøglen til en god og kærlig kommunikation, som også holder når teenageårene banker på.
  • Du vil lære at møde dit barn på en måde, der giver barnet selvværd, og selvtillid.

Kurset afholdes af coach og psykoterapeuterne June Werendfeldt & Vivian Lund Hansen.

Kurset består af 4 mødegange, med en varighed af 2 timer, hvor vi kommer omkring følgende emner:

1. møde
  • Hvordan kommunikation påvirker følelser.
  • Hvordan børn lærer.
2. møde
  • Hvad har vi som forældre selv lært, i vores egen barndom.
  • Vælge hvad vi ønsker at give videre til vores egne børn, og vigtigere, hvad vi ikke ønsker at give videre.
3. møde
  • At møde vores børn hvor de er.
  • Lære hvordan små ændringer i talen, kan få stor betydning i samspillet med vores børn.
4. møde
  • Viden om følelsesmæssig intelligens.
  • Evaluering.