Ungdom, det er først og fremmest hormonernes overmagt over argumenterne

David Frost

Unge i terapi

Jeg tænker, at min succes med de unge i terapi handler om, at jeg har en direkte og uformel facon, som falder i god jord. De siger ofte, at jeg ikke er som andre pædagoger, psykologer, lærere og voksne, de har mødt på deres vej. Jeg møder dem fordomsfrit som de er – hvor de er.

Ung i dag

Jeg har efterhånden en del erfaring med unge i alderen fra ca. 12-15 år og op.

Årsagen til de kommer hos mig er mange. Her er et lille udpluk af nogle af de problemstillinger jeg møder i terapien med de unge.

  • Angst – social angst, fobier, OCD m.m.
  • En følelse af at være “anderledes”, “mærkelig”, og forkert.
  • Føler sig udenfor fællesskabet, alene og ensom.
  • Mobning i skolen og på de sociale medier.
  • Kærestesorg.
  • Mindreværd, usikker på egen identitet.
  • Afhængig/stresset af facebook, instagram, snapshat m.m.
  • Urealistiske høje forventninger til sig selv.
  • Fremlæggelses- og eksamensskræk.
  • Misbrug – hash, druk, stoffer, overspisning/sulter sig, overtræner, m.m.
  • “Pleaser” – har svært ved at sige fra.
  • Udsat for seksuelle krænkelser og overgreb. Fået offenligtgjort nøgenbilleder.
  • Forvirring om seksuel orientering. Pornoens påvirkning, og generelt udfordret seksuelt.
  • Familie konflikter. Føler sig som problembarnet/ “det sorte får”.
  • Forældres skilsmisse, og problemer i den nye sammanbragte familie.
  • Fraværende forældrer – fx pga misbrug, død ved sygdom eller selvmord.
  • Manglende sorgbearbejdelse af mistet forældre, bedsteforældre eller anden nær relation.
  • Overdreven vrede/vold.
  • Ked af det, grådlabil og depressiv uden nødvendigvis at vide hvorfor.
  • personlighedsforstyrrelser. Dog i mildere grad, da der ellers henvises til psykriatien.
  • Selvmordstanker og selvmordsforsøg.

Mest af alt møder jeg søde unge mennesker, der rigtig gerne vil livet. Og livet med en uddannelse, venner, et godt forhold til familien, og sig selv. Et liv med livskvalitet, de ved bare ikke hvordan.
Og her er det vigtigt at understrege, at lige meget hvor sort det ser ud – er der altid noget at gøre.

Det kan og vil blive bedre!

Til Forældrene

Ofte er det en forældre der ringer med sin bekymring for den unge, og booker en tid til samtale.

Den unge og forældren kommer sammen til den første time, og det er ikke unormalt at der er modvilje fra den unge.

Efter en kort samtale på ca. 5-10 minutter, sendes mor eller far ud i venteværelset, så den unge kan få sit eget rum, hvor vi kan tale lidt sammen på egen hånd.

Jeg vil typisk fortælle om min tavshedsplig og om hvordan jeg arbejder. Hos mig er der igen tabuer, ingen rigtigt eller forkert. De vil blive mødt med empati og forståelse, lige meget hvad de fortæller mig.

Det er den unge selv der bestemmer temaet for samtalerne, og de bliver ikke tvunget til noget de ikke vil. De kan til enhver tid stoppe forløbet.

Den unge vælger helt selvstændigt tilbuddet til eller fra. Det skal være frivilligt at ønske hjælp og støtte. Hvis ikke, er det kun spild af tid og penge.

Heldigvis vil de fleste godt, når de har set at jeg slet ikke er så farlig.

Vælger den unge at gå i et forløb hos mig, er det vigtigt at forældrene forstår at jeg har tavshedspligt. Dette er en forudsætning for at de unge kan få tillid til mig, og føler de har deres frirum, hvor de kan fortælle deres hemmeligheder, og inderste tanker.

Dvs. at forældrene kun medindrages hvis den unge selv ønsker det. Og kun informers om de emner, den unge og jeg laver aftaler omkring.

Hvad de frit selv vælger at fortælle derhjemme, blander jeg mig selvfølgelig ikke i.

Til de unge

Kære ung

Måske har du allerede læst lidt i afsnittet “Ung i dag”, og kan genkende nogle af de problemstillinger jeg har linet op. Eller måske går du rundt et problem som er noget helt andet? Nogle gange ved vi ikke hvad problemet er, men kun at vi ikke har det særligt godt. Lige meget hvad, så er der hjælp at hente.

Det er ikke meningen at skulle gå at være ked af det, bange, angst, ensom og ulykkelig, eller føle os anderledes og forkert. Det er ok at være ked af det, men bare ikke det meste af tiden. Fordi så er der noget galt. Du har også fortjent at være glad, og tilfreds med dig selv, og dit liv!

Jeg har nok en lidt sjov og direkte facon, og den synes flere unge er rar.

De siger jeg ikke er lige så “pædagog og moragtig” som nogle af de andre de har talt med. Jeg finder nok aldrig helt ud af hvad det vil sige at være “pædagog eller moragtig”, men de siger det er et kompliment! Jeg tænker, jeg nok bare er god til at sætte mig i den unges sted, også selv om jeg er mere end dobbelt så gammel.

Hos mig vil du blive mødt med forståelse, empati og respekt – uanset hvem du er, og hvad du har at fortælle.

Du får mulighed for at gå på opdagelse i dig selv, og finde ud af hvad det er som forhindre dig i at få et godt liv. Med andre ord; hvad er problemet, eller udfordringen som jeg kalder det, og hvad kan du gøre for at få det bedre?

Jeg er rigtig god til at stille spørgsmål, så du bliver klogere på dig selv. Også når du føler at du ikke har noget at sige, så ender det altid med at jeg får stillet et spørgsmål, så der er noget at tale om alligevel.

Du skal ikke finde dig i at gå og have det dårligt – det er livet alt for værdifuldt til.

Der er hjælp at hente, og du står ikke alene. Hvis du vil, så kan du! Og jeg kan hjælpe dig med hvad du kan gøre, for at blive glad og tilfreds, med dig selv og dit liv igen.

Til kommunen

Til sagbehandler/socialrådgiver m.m..

Jeg har erfaring som støttekontaktperson og mentor for unge i et botræningstilbud, samt overvåget- og støttet samvær. Jeg har tidligere været tilknyttet som frivillig rådgiver for voldsramte kvinder hos Medusa, kvindekrisecenteret i Holbæk.

Jeg har derfor kendskab til handleplaner, journaler, samt været i dialog med forskellige instanser og personer, bl.a. UU vejleder, socialrådgiver, sagsbehandler, forældrer, psykiatrien for børn og unge m.m., i mit virke som SKP/mentor.

I min private praksis har jeg erfaring med unge i terapeutiske forløb.

Jeg arbejder med alle problemstillinger og ønsker mål. Der er dog pt en øget tilgang af unge i misbrug, samt med angst og stress.

Jeg har ingen ventetid, da jeg i min praksis altid kan tilbyde ugentlige akut tider.

Varigheden i et forløb hos mig, afhænger selvfølgelig af problemstillingen den unge kommer med, men der vil typisk være et udbytte efter 10-12 samtaler. Nogle har brug for færre, andre flere.

Ved første samtale aftales det hvad der ønskes at arbejde med, og disse problemstillinger/ønske/mål vil være den røde tråd i forløbet.

Sagbehandlen/socialrådgiveren bevilliger et antal timer. Når timerne er brugt, er der mulighed for et fælles statusmøde med den unge, sagsbehandler/socialrådgiver og ut, hvor der vurderes om den unge er i mål, eller om der skal bevilliges flere timer. Alternativt kan det også klares telefonisk.

Jeg arbejder under tavshedspligt, så den unge udvælger selv, med støtte fra mig, hvad der skal fortælles til statusmøderne. Jeg arbejder ligeledes ud fra et etisk regelsæt Læs mere her.

Den unge støttes til selvansvarlighed og selvhjulpenhed. De skal derfor ikke gå i et forløb hos mig, længere tid end nødvendigt.

Når forløbet er afsluttet kan jeg udfærdige en skriftlig status, med udgangspunkt i den unges handleplan, hvis det ønskes.

Jeg modtager løbende supervision, for at sikre en høj kvalitet af samtalerne og udbyttet.

Den unge hjerne & terapien

Menneskets hjerne er først færdig udviklet i ca. 23-25 års alderen.

Der er altså ting vi må forstå, at den unge ikke helt forstår, eller har lært endnu.

Den del af hjernen der endnu mangler at færdig udvikle sig, står bl.a. for; konsekvenstænkning, impulsregulering, moral og fornuft m.m.

Når letmælken konsekvent stilles på bordet ved siden af køleskabet, er det teenage hjernen der er på spil.

Den der med, at konsekvensen af at mælken står der, er at den bliver sur, er ikke helt på plads endnu. Det forklarer en del, men det forsvarer selvfølgelig ikke litervis af sur mælk. Den unge kan lære at stille mælken på køl, også selvom det til tider holder lidt hårdt.

Fordi den unge hjerne endnu ikke er færdigudviklet, er terapien anderledes, end når en voksen sætter sig i stolen.

De unge vil blive mødt med empati og ydmyghed, for deres alder og hjernes udviklingsstadie.

En stor del af arbejdet, ud over selve terapien, ligger i mentorring og rådgivning, samt undervisning, for bedre selvforståelse. Dernæst lærer den unge nye redskaber og værktøjer til at håndtere sine udfordringer.

Som ung har man heldigvis ikke de samme fastgroede vaner som en voksen, da de jo netop er unge, og har livet foran sig. Derfor opleves der også hurtigere et fremskridt. Desuden er de ofte ret handlekraftige, når blot de har set formålet med de opgaver de bliver stillet.

En ting er at “vide”, noget andet er at “gøre” – og intet ændre sig før de gør det de ved er rigtigt for dem. Og gør de det – er de i mål.

Når de går ud af min dør, er de blevet klogere på sig selv, og de har værktøjer til at håndtere livet, hvad det end byder dem.