Velkommen til mit lille yogastudie

Det har i mange år været et ønske, en dag at kunne slå dørene op til mit eget yoga studie, og invitere mine søde klienter (og selvfølgelig også alle andre interesserede!), ind i yogaens fantastiske verden.
Det er en verden af ro, stilhed i tanken, afslapning, harmoni, selvomsorg, selvkærlighed, og et vigtigt første skridt til at være i sig selv- og i sin krop, med nydelse og accept.

Lyder det højtragende, og alt for godt til at være sandt? Det er det ikke! I promise!

Jeg taler nemlig af egen erfaring – og jeg vil gøre mit ypperste for at guide dig, ind i din helt egen fantastiske oplevelse med Yoga.

Småt – men godt!

Jeg har valgt at mit yogastudie er lille og intimt. Der er højt til loftet, men kun få kvadratmeter. Der er kun plads til 8 yogamåtter på holdet, så mon ikke vi hurtigt lærer hinanden lidt at kende?

Her er trygt at være. Der er god tid til at alle kan blive set og hørt, og jeg vil sætte en ære i at du føler dig velkommen, og taget godt imod.

Yoga studiet er indrettet med sjæl, varme, og æstetik – så det indbyder til en smuk og inspirerende oplevelse.

For dig der allerede kommer hos mig, så er Yoga studiet på sammen gang, lige rundt om hjørnet fra kliniklokalet. Følge blot skiltene til “Mmm Yoga”

Det vil glæde mig, at byde dig velkommen til “Mmm Yoga”.

Hurtig Yoga hold overblik!

ONSDAG er Yoga dag!

 Yin Yoga – onsdag kl. 9.30 – 11.00                                                                                         Yoga Nidra – onsdag kl. 15.00 -16.00                                                                                       Yin Yoga – onsdag kl.17.30 – 19.00

Du kan booke din plads på holdet til; Yin Yoga, Yoga Nidra og Terapi Yoga hos mig, Vivian – i bookingkalenderen under “Events” her.

Du kan også se holdplanen- og tilmelde dig; Vinyasa Yoga – Power Flow, Vinyasa Yoga – Slow Flow og Hatha Yoga. Det gør du hos Marie fra Yoga Leaf – i bookingkalenderen her.

“People need to do more yoga!”

Dette statement hørte jeg på et online webinar, fra nogle af mine store guruer indenfor traumebehandling i USA (Garbor Maté, Bessel Van Der Kolk, og Peter Levine). Det er mennesker som jeg ser seriøst meget op til!

“Hvad snakker de om?” tænkte jeg – men hurtigt stod det klart for mig at de havde fat i noget! Yoga kan virkelig noget, når det kommer til at arbejde med de ting der udfordrer os. Uanset om det fx er stress, angst, eller traumer!

Vi kan snakke og snakke nok så meget i samtaleterapien, men på et tidspunkt må vi tænke mere holistisk. Vi må have kroppen med! – og her er yoga en glimrende metode til at gøre netop dette.

Vi mennesker er jo hele mennesker. Vi har tanker, fortællinger, følelser, kropsreaktioner, og sjæl. Derfor må vi også rundt om det hele, både “mind and body”!

Yoga er et smukt supplement til samtalen, ved igennem kroppen at støtte til en bevidstgørelse, som ikke altid kommer til overfladen ved samtaleterapi.
Vi kan sige, at med yogaen har vi en tangent mere at spille på, ved klaveret.

Yoga behøver ikke at være et redskab til mere selvindsigt – det kan også “bare” være at gøre sin krop smidig, og få aktiveret det parasympatiske nervesystem, som gør os dejligt afslappede.

Uanset hvad din bevæggrund for at udøve yoga er, så er der helt sikkert et udbytte til dig.

Jeg har valgt at uddanne mig i Yin Yoga, Yoga Nidra, og Yin Massage.

Det har jeg fordi det er en stille og blid form for yoga, som passer godt til det jeg ønsker at tilbyde i mit lille yoga studie.

Det er yoga som sætter hverdagens tempo ned, og som giver mulighed for at vende blikket indad, for en stund. Yoga som afstresser, afslapper, og som både gavner kroppen – og gør os klogere på os selv, på flere planer.

Yoga i Holbæk

Yin Yoga

Yin Yoga kaldes også for “Stille yoga”.

Gaverne ved Yin Yoga

Yin Yoga er godt for- og til gavn for alle!
Oplever du dig stresset og anspændt, er Yin Yoga sikkert noget for dig. Jeg anbefaler også Yin Yoga, hvis du har angst.
Er din krop stiv og fastlåst, kan Yin Yoga også være en hjælp, da du vil opleve øget smidighed i kroppen efterfølgende. Yin Yoga kan også forebygge den stivhed som kommer med alderen.

Hvad er Yin Yoga?

I Yin Yoga bliver du nænsomt guidet ind i nogle Yin Yoga stillinger, hvor vi ønsker at mærke et dybt stræk af muskler, og bindevæv. Du ligger typisk i stillingerne i 3 til 5 minutter, for at komme dybere ind i strækket, og skabe smidighed i krop, og sind.

Med Yin Yoga aktivere du det parasympatiske nervesystem, og kommer ind i en dyb ro, og afslappethed.

Yin Yoga handler ikke om at præstere, eller om at slå knuder på sig selv, for at få stillingerne til at se rigtig ud. Tvært imod!
Det handler om at lytte til din krop, og respektfuldt følge den ind i stilligen, uden at forvolde skade, eller overstræk.
I Yin Yoga handler det mere om funktion, end om form. Det vil sige, det skal mærkes rigtigt, men ikke nødvendigvis se “rigtigt” ud!

Yin Yoga skaber en oplagt mulighed for at lytte til dig selv, og dine egne grænser. At være nænsom, og respektfuld overfor egen krop.

Derfor kan alle være med! Øvede som nybegyndere.
Vi møder som sagt kroppen individuelt, med respekt og ydmyghed for hvor den er lige nu, og hvad den vil være med til i dag. Sammen tager vi rejsen mod en smidigere krop, og sind.

Praktisk information:

  • Pris 120 kr. pr. person pr. gang. Du betaler på MobilePay 29044, forud for din ankomst, eller ved fremmøde. Køb evt. et klippekort på 5 gange til 500 kr. (Kontakt mig for køb af klippekort). Klippekortet kan også bruges til Yoga Nidra, 
  • Tilmelding nødvendig – max. 8 pladser. Se holdplanen og book din plads på holdet, via bookingkalenderen under “Events”  her
  • Aflysning; Du kan anmode om at aflyse din plads på holdet indtil 24 timer før, og du vil få dine penge refunderet. Aflys din tid på sms 20770477, eller i bookingsystemet.
  • Du behøver ikke medbringe egen yogamåtte etc. – der er sørget for dig. Hvis du meget gerne vil bruge dit eget udstyr, er du selvfølgelig velkommen til det.
  • Kom til tiden! For ikke at forstyrre de andre, låses døren under “At lande på måtten”- meditationen, og den låses først op efter 10 min. igen.

Har du spørgsmål er du meget velkommen til at ringe til mig på; 20770477

Yin Yoga

Yoga Nidra

Yoga Nidra kan oversættes til “yogiens søvn”.

Gaverne ved Yoga Nidra

Med Yoga Nidra kan du opnå afslapning, dyb ro, og velvære. Mange fortæller også om en forbedret nattesøvn, efter Yoga Nidra. Rejsen dybt ind i dit indre landskab, kan give dig øget selvindsigt, og indre heling.
Yoga Nidra er bare “Mmm…” for både krop og sjæl.

Hvad er Yoga Nidra?

I en Yoga Nidra-session ligger du ned, lunt og godt under tæppet, i en behagelig stilling. Jeg vil guide dig ind i en dybdegående afspænding, hvor du får mulighed for at udforske din krop og dit åndedræt. Jeg vil også guide dig igennem nogle visualiseringsøvelser, som kan åbne døre i dit indre, til nye selvindsigter.

Under Yoga Nidra sessionen er du ved fuld bevidsthed, men fordi vi arbejde os ned i nogle dybere bevidsthedslag, vil du måske opleve det som en vågen form for søvn. Denne tilstand er både smuk, og helende.

Yoga Nidra er en meget enkelt og ligetil praksis . Derfor kan alle være med til- og få glæde af Yoga Nidra. Det eneste det kræver af dig, er at du kan ligge ned i en behagelig stilling, og lytte til min stemme!

Jeg tilbyder Yoga Nidra til grupper, men det er også muligt at booke en session som enkeltperson. Er du interesseret i en enkeltsession, så send mig en mail på hello@vivianlundhansen.dk, eller ring på 20770477, og så finder vi en tid til dig.

Praktisk information:

  • Pris 120 kr. pr. person pr. gang. Du betaler på MobilePay 29044, forud for din ankomst, eller ved fremmøde. Køb evt. et klippekort på 5 gange til 500 kr. (Kontakt mig for køb af klippekort). Klippekortet kan også bruges til Yin Yoga. 
  • Tilmelding nødvendig – max. 10 pladser. Se holdplanen og book din plads på holdet, via bookingkalenderen under “Events”  her
  • Aflysning; Du kan anmode om at aflyse din plads på holdet indtil 24 timer før, og du vil få dine penge refunderet. Aflys din tid på sms 20770477, eller i bookingsystemet.
  • Du behøver ikke medbringe egen yogamåtte etc. – der er er sørget for dig. Hvis du meget gerne vil bruge dit eget udstyr, er du selvfølgelig velkommen til det.
  • Kom til tiden! For ikke at forstyrre de andre, låses døren under “at lande på måtten”- meditationen, og den låses først op efter ca. 10 min. igen.

Har du spørgsmål er du meget velkommen til at ringe til mig på; 20770477

Yoga nidra

Meditation

Hænger du også lidt i bremsen med at få praktiseret det du udemærket godt ved er godt for dig? Det som utallige undersøgelser, og forskning bakker op omkring, er til gavn for vores fysiske, og mentale helbred? Det som de store forbilleder, og Guru ́er, gør som en fast praksis, og som vi tydeligvis kan se virker, på den succes de har?

Ja – jeg taler om meditation! Hænger du også i bremsen med at få det gjort? Så er vi to!

Jeg overvejer at tilbyde små meditations hold, hvor vi i fællesskab, kan få sat handling på at meditere. Hvis der er stemning for det – så giv mig endelig et praj!
Jeg åbner med glæde dørene op, så vi kan meditere sammen. Enten i nogle guidede meditationer, i stilhed, til musik, eller til fx. naturlyde.

meditation

Yin Yoga Massage

Mmm… massage.

Til september 2023, uddanner jeg mig også i Yin Yoga Massage.

Det vil være muligt at tilbyde dig Yin Yoga Massage fra efteråret 2023 – og det glæder jeg mig rigtig rigtig meget til!

Gaverne ved Yin Yoga Massage

Afspænding, afslapning, og smidighed i krop og sjæl.
jeg har selv fået Yin Yoga Massage, og min oplevelse af det var; velvære og behag i kroppen – og et meget stille og afslappet sind. En rigtig “Mmm…” oplevelse.

Hvad er Yin Yoga Massage

Yin Yoga Massage kombinerer blide stræk af kroppens yin-væv med stimulering af meridianer og andre teknikker, der beroliger nervesystemet, frigør vejrtrækningen og løsner op for spændinger i kroppen. (Denne beskrivelse af Yin Yoga Massage er lånt at Sattva Yoga, hvor jeg uddanner mig).

Praktisk information:

  • Yin Yoga massage er en 1:1 behandling. Der er kun dig og mig.
  • En behandling tager fra 60 min – 90 min.
  • For at booke en tid til Yin Yoga Massage, skal du kontakte mig via mail; hello@vivianlundhansen.dk, eller ringe/sende en sms på 20770477 – og så finder vi en tid til dig.

Har du spørgsmål er du meget velkommen til at ringe til mig på; 20770477

Yin og yoga massage

Yoga Terapi

Jeg tilbyder løbende events, workshops eller kortere forløb, hvor yogaen bliver krydret med psykoterapi.

Jeg vil sætte fokus på et udvalgt tema, fx stress, selvværd eller angst.
Sammen dykker dybt ned i emnet, og undersøger alt hvad der er værd at vide om det, for at du bedre kan forstå dig selv- og det der udfordrer dig.

Du vil blive klædt godt på, med redskaber og værktøjer, fra både terapien og yogaens verden. Derved får du indflydelse på, at ændre på din situation. Du får mulighed for at arbejde dybt med dig selv, på flere planer – og finde de værktøjer du har brug for, for at skabe en forandring i dit liv.

Vi tager alt det gode, fra flere verdner, og bruger det til at undersøge, forstå og bearbejde dine udfordringer – så vi en gang for alle, kommer til bunds i det der forhindre dig i at leve det liv, du gerne vil leve.

Du vil gå herfra med bevidstgørelse, selvsikkerhed, og en plan for hvor du er på vej hen.

Yoga Terapi vil foregå i små intime grupper, hvor vi respektfuldt giver plads til hinandens personlige rejse. Her vil være en stemning af accept og rummelighed – og hvor der er plads til dig, lige præcis som du er.
Gruppens dynamik, vil indgå som et værktøj i Yoga Terapien. Fællesskabet har en helende effekt, og det åbner nogle muligheder for at arbejde med et tema, på en anden måde en enkeltsessioner.

Jeg glæder mig til at møde jer alle, til nogle magiske øjeblikke, i mit lille yoga studie.

Yoga terapi forløbende vil løbende blive slået op som events i bookingkalenderen. (Kan du ikke finde dem? – så kontakt mig på 20770477).

Praktisk information:

  • Se prisen under den specifikke event i bookingkalenderen.
  • Tilmelding nødvendig – max. 8-10 pladser. 
  • Book din plads til Terapi Yoga, via bookingkalenderen under “Events”  her. Tilmeldingen er bindende ved betaling.
  • Aflysning; Du kan anmode om at aflyse din tilmelding indtil 14 dage før eventen afholdes, og du vil få dine penge refunderet. Aflys din tid på sms 20770477, eller i bookingsystemet.
  • Du behøver ikke medbringe egen yogamåtte etc. – der er er sørget for dig. Hvis du meget gerne vil bruge dit eget udstyr, er du selvfølgelig velkommen til det.

Har du spørgsmål er du meget velkommen til at ringe til mig på; 20770477

Yoga terapi

Mere Yoga?

Nu kalder jeg det for “mit lille yogastudie”, men det er faktisk ikke helt rigtigt! Jeg deler nemlig studiet med min søde yoga kollega; Marie Taylor.

Hvor jeg har valgt at uddanne mig i en blid, stille, og afspændende form for yoga – så har Marie uddannet sig i en anden yoga gren. Den hvor man opbygger muskler og styrke!

Maries yoga virksomhed hedder “Yoga Leaf”, og hun tilbyder;

  • Vinyasa Yoga – Slow Flow (alle niveauer)
  • Vinyasa Yoga – Power Flow (let øvede)
    Hatha Yoga (alle niveauer)
  • Senere i 2023, kommer der også børne yoga på programmet – så der er virkelig noget at se frem til!  

Tjek Marie og Yoga Leaf´s holdplan ud, og book en tid her www.yogaleaf.dk

    Hos Marie er du i trygge hænder, og jeg kan på det varmeste anbefale hende.

    Desuden er Vinyasa og Hatha Yoga et glimrende supplement til Yin Yoga og Yoga Nidra. Sammen kommer vi hele vejen rundt om kroppen.

    Yoga Leaf