Unge

1:1 samtaler med unge

Mit hjerte banker for vores smukke unge mennesker. Jeg elsker at arbejde med de unge, fordi de er så seje – og fordi de om nogen fortjener at have det sjovt og godt.

Jeg ønsker for dem at de kan nyde deres teenageår og ungdom, fri af bekymringer og begrænsninger. Det er jo nu livet for alvor tager fart – og verden lægger for deres fødder.

Min succes med de unge i terapi handler nok om, at jeg har en meget direkte og uformel tilgang til dem. Jeg er empatisk og lyttende, men er heller ikke bleg for at sige tingene som de er. De fortæller ofte at de føler sig hørt, taget alvorlig og forstået – og at det er nemt at tale med mig. ”Du er sådan lidt mor-agtig, men på den gode måde!” – jeg ved stadig ikke helt hvad det betyder, men de forsikrer mig om at det er godt!

Jeg tænker alligevel det handler om at de bliver mødt af en voksen, der ikke selv har glemt hvordan det var at være ung, og som møder dem fordomsfrit, lige der hvor de er. De ved jeg overholder min tavshedspligt (den tager jeg meget alvorlig!), og de har et trygt rum der er deres, hvor de kan tale om hemmeligheder, tabuer og det der er svært. De bliver ikke mødt med en løftet pegefinger, de bliver mødt med hjælp til at ændre på det der ikke fungerer for dem.

Jeg hjælper unge i alderen 15 år og ældre. Jeg laver dog få undtagelser, med unge der er meget modne af deres alder.

Unge under 15 år kan jeg henvise til nogle dygtige familieterapeuter som jeg samarbejder med. Børn under 12 år henvises til familieterapeuter med speciale i børn, eller børnepsykologer.

Jeg tilbyder dog rådgivning, hjælp og støtte til forældrene, så de kan navigere i en tid der er svær for deres barn, den unge og evt. resten af familien. Nogle gange har jeg hele familien med inde til samtalerne, dette foregår ved en 1:flere samtale.

Ofte har disse samtaler vist sig at afhjælpe barnets udfordringer, fordi det i sidste ende er et forældre- og voksenansvar når et barn, eller en ung mistrives.

hjerte hånd

Unge i terapi

Jeg har efterhånden mange års erfaring med unge i terapi.

I dette arbejde møder jeg forskellige problematikker. De er lige så individuelle, som de unge er. Her har jeg lavet et lille udpluk, af nogle af de udfordringer de kommer med.

Måske kan du genkende dig i nogle af disse?

  • Angst – fx social angst, fobier, OCD m.m.
  • Fremlæggelses- og eksamensskræk (eller angst).
  • En oplevelse af at du er “mærkelig”, og “anderledes” end andre.
  • At føle dig udenfor, og at du ikke hører til nogen steder.
  • Du har svært ved at tale med andre, og føler dig alene og ensom.
  • Du er udsat for mobning. Fx i skolen eller på de sociale medier.
  • Kæreste problemer eller kærestesorger.
  • Lavt selvværd, og du føler dig ”forkert”.
  • Usikker på din egen identitet – ”Hvem er jeg?”
  • Afhængig/stresset af sociale medier som fx: facebook, instagram, snapchat m.m.
  • Du er perfektionist, og har urealistiske høje forventninger til dig selv.
  • Misbrug – Fx hash, druk, stoffer, computerspil, overtræner, overspiser- eller sulter dig.
  • Du “Pleaser” andre – og har svært ved at sige fra.
  • Har været udsat for seksuelle krænkelser og overgreb. Fx fået offentliggjort nøgenbilleder.
  • Usikker og forvirret om din seksualitet.
  • Familie konflikter. Du føler dig som problembarnet eller “det sorte får”.
  • Du er påvirket af dine forældres skilsmisse, også selv om det måske er længe siden.
  • Det er svært at far/mor har fundet en ny kæreste, eller at være i din nye sammenbragte familie.
  • Svigt af fraværende forældre – fx pga. overarbejde, misbrug, død ved sygdom- eller selvmord.
  • Manglende sorgbearbejdelse af mistet forældre, bedsteforældre eller anden nær relation.
  • Du har et stort temperament, med overdreven vrede eller vold.
  • Du er ked af det, græder hele tiden, og er depressiv uden nødvendigvis at vide hvorfor.
  • Du har lyst til at give op, og har selvmordstanker. Evt. selvmordsforsøg.

Uanset hvilke problemer de unge kommer med, så møder jeg nogle søde unge mennesker, der rigtig gerne vil livet. Et liv med en uddannelse, gode venner, et godt forhold til familien, og sig selv. Et liv med mere livskvalitet – de ved bare ikke hvordan, men det gør jeg!

VIGTIGT! Jeg vil gerne understrege, at lige meget hvor sort det ser ud lige nu – så er der altid noget at gøre. Det kan og vil blive bedre!

Til forældrene

Det plejer at være en forældre der booker tid til en samtale, fordi de er bekymrede for deres datter eller søn. Nogle gange er det den unge selv, der beder forældrene finde en terapeut, så de kan få hjælp.

Forælderen kommer normalt med til vores første møde. 

Nogle unge vil helst ind alene, andre har brug for at mor eller far kommer med ind til samtalen. Hvis mor eller far er med inde, sender vi dem ud efter ca. 5-10 minutter, så vi kan tale lidt sammen på egen hånd. Hvis den unge er mere tryg ved at forælderen bliver, så er det også helt fint.

Det er ikke helt unormalt at der er modvilje fra den unge, når en forældre booker tid på den unges vegne. De synes måske at forældrene overdriver og skal blande sig udenom. Andre synes at de bliver gjort til ”problemet”, og mener at det måske i virkeligheden er forældrene der skal have terapi!

Hvis det er situationen foreslår jeg at booke tid til en gratis forsamtale. 

Forsamtalen er et kort uforpligtende møde, på ca. 15-20 min., hvor det er muligt at møde mig, høre mere om hvordan jeg arbejder, og evt. kan hjælpe den unge. 

Som jeg plejer at sige; ”Det eneste du som ung skal gøre, er at bruge 15-20 min. af din tid, på at sidde og lytte til hvad terapeut-damen siger”. Det er en lille investering, hvor der er intet at miste, men måske meget at vinde! Det vil de fleste unge godt gå med til.

Det er vigtigt at forstå, at den unge helt selvstændigt vælger tilbuddet til eller fra – og den beslutning støtter jeg dem i! De får også at vide at de til enhver tid kan sige fra, eller stoppe forløbet. 

Det skal være frivilligt at gå i terapi. Hos mig er der ingen der skal noget de ikke vil! Det ville kun være spild af tid og penge.

Heldigvis vælger (næsten) alle at takke ja til tilbuddet. Fordi de finder ud af at terapeut-damen faktisk er ret flink, og at det jeg kan hjælpe med, giver god mening for dem.

Jeg har tavshedspligt, og den tager jeg meget seriøs. Tavshedspligten er en forudsætning for at skabe tillid, og et frirum hvor de kan tale frit fra leveren, uden at skulle bekymre sig om at noget ”siver” videre til fx forældrene. Her kan vi trygt tale om hemmeligheder og deres inderste tanker.

Dvs.: 

  • Hvis en forældre kontakter mig for at fortælle noget om den unge, så er det helt ok. Jeg oplyser dog forælderen om, at jeg vil fortælle den unge om vores samtale, til vores næste møde. De skal ikke føle at der bliver talt henover hovedet, eller bagom ryggen på dem.
  • Hvis en forældre ønsker at høre om hvordan det går i terapien, og hvad vi taler om, kan jeg ikke udtale mig herom. Jeg støtter dog til at etablere en dialog mellem den unge og forældrene. Fx kan jeg sige; ”Det vi taler om nu, synes jeg er vigtigt at du fortæller til dine forældre. Skal jeg hjælpe dig med at få det sagt?”. 
  • Forældrene medinddrages kun hvis den unge selv ønsker det, og de informeres kun om de emner, den unge og jeg har lavet aftaler omkring.
    Hvad de selv vælger at fortælle derhjemme, blander jeg mig selvfølgelig ikke i.

Der er dog en undtagelse med tavshedspligten. 

Hvis jeg vurderer at den unge er til fare for sig selv, eller andre – tilsidesætter det tavshedspligten, og jeg har pligt til at handle på dette.

Jeg arbejder dog altid med mine klienter, og ikke imod dem. Jeg har aldrig oplevet at de har modsat sig at få hjælp, eller at jeg kontaktede forældrene, i disse tilspidsede situationer. De har jo tillid til mig.

Nogle forældre er bekymret for om de unge for fortalt ”det hele”. Dertil kan jeg kun sige, at jeg er rigtig god til at stille spørgsmål, og det der skal frem, det kommer frem! Det er dog tilladt at sige ”Det ved jeg ikke”, eller ”Det har jeg ikke lyst til at tale om i dag”, så taler vi bare om det en anden dag. ”Man kan trække en hest til truget, men ikke tvinge den til at drikke!” – de skal være klar. Det bliver de tog ret hurtigt, i takt med at de oplever samtalerne virker, og de får det bedre. 

Jeg er selv mor, og jeg forstår godt en forældres frustration og bekymring, over en søn eller datters mistrivsel. Det er forfærdeligt at stå magtesløs og se til, uden at kunne hjælpe. Jeg forstår jer godt!

Nogle spørger; ”Hvad er det du gør?”, og ”Hvorfor kan du, når jeg som mor eller far ikke kan hjælpe?”. Det er fordi jeg er uddannet psykoterapeut, og fordi jeg ikke er deres mor! Derfor virker det! Jeg er hende der ser tingene udefra, med professionelle øjne.

Overlad det til mig! Jeres job er at gøre det I er allerbedst til – nemlig ”bare” at være mor og far. 

De er i gode hænder hos mig.

Til dig, den unge

Kære ung,

Først! – Tak fordi du vælger at bruger din tid her på min side. 

Jeg håber du bliver inspireret til at søge hjælp til det du går og tumler med, og får et håb for at det kan blive bedre. Fordi det kan det! – I promise ☺

Måske har du allerede læst lidt i afsnittet “Unge i terapi”, og kan nikke genkendende til nogle af de problemstillinger jeg har listet op? Måske går du rundt med et problem, som er noget helt andet? Nogle gange er alt hvad vi ved, at vi bare ikke har det særligt godt, uden at vide hvorfor! Uanset hvad – så skal du vide at der er hjælp at hente.

Det er helt ok at være ked af det nogle gange, bare ikke det meste af tiden. 

Er du fx ked af det, bange, angst, ensom og ulykkelig, eller føler du dig anderledes og forkert, det meste af tiden – så er der noget galt. Det er ikke meningen med livet, at du skal have det sådan – og det skal vi have gjort noget ved! Du har også fortjent at være glad, og tilfreds med dig selv, og dit liv!

Nok er jeg en gammel kone, men jeg kan godt huske hvordan det var at være ung. 

Jeg lover dig at du bliver mødt med empati, forståelse, og respekt for den du er, og uanset hvad du kommer med. Hos mig er der højt til loftet, der er ingen tabuer eller ”rigtig og forkert” – der er bare det der er. Jeg møder dig åbent og fordomsfrit. Du møder ikke en løftet pegefinger, og jeg vil heller ikke belære dig om hvad du skal. Du skal selv lære at træffe de valg der er rigtige for dig, og det vil jeg hjælpe dig med.  

Når jeg har nogle der kommer med et misbrug, så taler vi sjældent om fx hash (lige bortset fra min dundertale om konsekvensen af hash). Vi taler i stedet for om det der ligger bagved, altså det der gør at der er et behov for at ryge. Lige pludselig en dag kommer de og siger; ”Jeg har ikke røget i 3 uger nu”, og når jeg siger; ”Sejt! Hvad er årsagen til det?”, så fortæller de; ”Jeg har fået det så godt nu, at jeg ikke har brug for at ryge mere”. Og så er langt de fleste afvænnet.

Jeg har brede skuldrer, og har hørt meget. Jeg har ganske vist ikke hørt det hele endnu, men skal vi sige, jeg er godt hærdet! Der skal virkelig meget til at ryste mig. Så sidder du og tænker, at jeg som terapeut ikke kan holde til at høre om dig, din smerte eller dine oplevelser – så skal du vide at det kan jeg godt! Jeg er uddannet til det, og det vil glæde mig at hjælpe dig med det der er svært. Kom bare med det!

En anden bekymring jeg ofte støder på er; ”Hvad nu hvis jeg ikke ved hvad jeg skal sige, eller jeg ikke kan huske noget, og ikke kan svare på spørgsmålene?”. Tænker du også sådan? Så fortvivl ej! Jeg er nemlig rigtig god til at stille spørgsmål, så vi får gang i samtalen. Jeg har aldrig siddet i 60 min. med en klient uden at der er blevet sagt noget! Desuden taler jeg også en del. 

Hos mig er det ok ikke at kunne huske noget, eller ikke at kende til svaret på et spørgsmål – så siger du bare; ”Det ved jeg ikke?”. Det er jo det rigtige svar!

Det er også ok at der er noget du ikke har lyst til at tale om. Så venter vi bare til en anden dag hvor du er klar.

Meningen med spørgsmålene, er at du bliver klogere på dig selv, dit liv og årsagen til de udfordringer du har. Vi er på et slags detektivarbejde, for at finde ud af ”Hvor hunden ligger begravet”. Altså hvad er problemet – og endnu vigtigere, hvad kan vi gøre ved det, så du kan få det bedre igen.

Bliver du ved med at gøre det samme – får du jo bare mere af samme skuffe. Det er vigtigt at du lærer at gøre noget andet, der er bedre for dig. Derfor får du stillet nogle opgaver imellem samtalerne, hvor du træner i en ny adfærd. Det kan fx være at tænke anderledes om dig selv, træne i at sige fra, eller at gøre noget som du er nervøs for. 

Igen er det vigtigt at sige, du skal ikke noget du ikke vil! Når du får en opgave, så har du selv været med til at finde frem til hvad den er, og det er en udfordring du har lyst til at give dig i kast med. Det skal jo føles rigtigt for dig.

Jo mere du træner, jo bedre bliver du til det. ”Øvelse gør mester – bare se på Esther!” – og lige pludselig en dag så har du lært det. 

Der er ingen grund til at gå og have det dårligt – det er livet alt for værdifuldt til.

Der er hjælp at hente, og du står ikke alene. Jeg er lige her, og jeg skal nok hjælpe dig, så du kan blive glad og tilfreds med dig selv, og dit liv igen.

Det vil glæde mig at høre fra dig, så vi sammen kan arbejde på at gøre dine drømme til virkelighed.

Unge hjerner i terapi

Menneskets hjerne er først færdig udviklet i midt 20-erne.

Der er ting vi må forstå, at den unge ikke helt forstår, eller har lært endnu.

Den del af hjernen der endnu mangler at færdigudvikle sig, er neocortex. Den står bl.a. for; fornuft/rationale, analyse, forestillingsevne/sprog, konsekvenstænkning, planlægning, impulsregulering, og moral/etik. Alt det der gør at vi er civiliserede fornuftige mennesker.

Unge kan simpelthen ikke tænke og agere på samme plan som en voksen. Det er derfor bilforsikringerne for specielt unge mænd fra 18-25 år, er så tårnhøje. Unge føler sig ofte udødelige, fordi de ikke kan konsekvenstænke, hvad en bil i høj fart kan udmunde i. Der er heller ikke samme adgang til moral/etik overfor andre bilister, ift. at køre for hurtigt.

Den ringe adgang til de ovennævnte evner i neocortex, kan udfordre de fleste forældre! 

Det at hjernen ikke er færdigudviklet forklarer den unges ageren, men det forsvarer selvfølgelig ikke det de gør, eller ikke gør. Det er stadig relevant at stille krav til- og guide de unge, så de kan lære at være mere ansvarlige. 

Det er dog vigtigt at møde dem mere ydmygt, og med tålmodighed. De er ikke dumme, dovne, ligeglade eller droske – de er bare under en kæmpe indre ombygning (at gå fra dreng til mand / pige til kvinde), og hjernens ledninger er endnu ikke helt sat sammen i neocortex. 

Fordi den unge hjerne endnu ikke er færdigudviklet, er terapien også anderledes, end når en voksen sætter sig i stolen. Jeg vil møde de unge med empati og ydmyghed, for deres alder og hjernes udviklingsstadie.

Samtalerne har stadig et element af terapi, men der lægges større vægt på mentoring og rådgivning, samt undervisning, for bedre selvforståelse. Dernæst lærer den unge nye redskaber og værktøjer til at håndtere sine udfordringer.

De unge har heldigvis ikke de samme fastgroede vaner som en voksen, da de jo netop er unge, og har livet foran sig. Derfor oplever jeg også hurtigere et udbytte af samtalerne. Desuden er de ret ofte meget handlekraftige – når opgaverne de bliver stillet giver mening for dem, så er de ude over alle stepper!

En teenagehjerne kan sagtens gå i terapi, og få et godt udbytte. Det er bare vigtigt at møde dem med forståelse og respekt, for hvor de er.

Vivian Lund Hansen

Nyhedsbrev

Få mine bedste råd og inspiration sendt direkte til din indbakke. Det er helt gratis og du kan altid afmelde dig.

Tak for din tilmelding.