“Ønsket udbytte”, er det klienten ønsker at få ud af sit forløb hos mig. Det er et, af flere spørgsmål, jeg stiller klienten til første samtale – opstartssamtalen.
Klienten sad til sin samtale nr. 7, og kunne konkludere at alle ønsker for udbytte var opnået.
Han sagde; “Jeg er overrasket over det gik så hurtigt – jeg havde troet det ville tage meget længere tid”.
Hans refleksion over antal af afholdte samtaler, og udbyttet af dem, kan jeg godt forstå.
Han kom nemlig, som så mange andre for tiden, med angst som tema. Det var social angst som begrænsede ham i en sådan alvorlig grad, at han ikke længere kunne leve det liv han ønskede sig. Han var tilmed i risikozonen for at miste sin store kærlighed.
Det er nemlig svært at være i parforhold med en der har social angst.
Nu sad han så der, efter 7 samtaler, og kunne sige at han var fri af sin angst, og i mål. Tilbage var kun et par “finjusterings” samtaler, og så var han klar til at nyde livet, og indhente det tabte, efter mange år med de begrænsninger der følger med at have angst.
Nu er det ikke en konkurrence i, hvem der kommer først i mål, med færrest timer! Terapi og coaching tager den tid det tager.
Hvor lang tid det tager, afhænger meget af hvem man er som person, og hvad man har med sig i bagagen – men fælles for alle er, at det er muligt at skaffe sig det liv man ønsker sig, med “Ønsket udbytte”.
Og når man så står der, i mål – så er det bare det hele værd 🙂