Uddannelse & erfaring

Uddannelse

Eksamineret og certificeret psykoterapeut, coach & mentor:                                                                   

I 2010 blev jeg færdig med min 4-årige tværfaglige uddannelse som psykoterapeut, coach og mentor. Uddannelsen er baseret på biopsykologi, og har over 2100 undervisningstimer, 4 års egenterapi, og 2 år klientarbejde under supervision.

Læs evt. mere om uddannelsen på www.psykoterapeutskolen.dk

Certificeret stresscoach:

I 2012 videreuddannede mig i specialet stress, hos Forebygstress.dk v/stressekspert Bjarne Toftegård.

Mindfulness Instruktør:

I 2013 blev jeg mindfulness instruktør fra; At Work A/S, Frederiksberg C.

Certificeret Masterstresscoach:

I 2017 tog jeg en master-overbygning på min stresscoach uddannelse, ligeledes hos Forebygstress.dk v/stressekspert Bjarne Toftegård.

Reg. Naturterapeut:

I 2020 blev jeg færdig med en 1-årig uddannelse som naturterapeut, fra Human Education Group/ HEG. Naturterapeut er en tilbygningsuddannelse på over 312 undervisningstimer.

Yin Yoga og Yoga Nidra instruktør

I 2021 uddannede jeg mig til Yin Yoga- og Yoga Nidra instruktør. Jeg udbyder yoga på retreats, workshops – eller som 1:1 klasser. Jeg er uddannet hos den dygtige Yogalærer Mari Nordstrøm fra Sattva Yoga (https://www.sattva-yoga.info/).

Yin Yoga massage

I 2023 tog jeg Yin Yoga Massage kurset, også hos Mari Nordstrøm fra Sattva Yoga (https://www.sattva-yoga.info/). Jeg tilbyder Yin Yoga Massage som 1:1 behandling, efter aftale.

Kurser, workshops og enkeltfag

Folkeuniversitetet i København:

Personlighedspsykologi, socialpsykologi, kognitivpsykologi og udviklingspsykologi.

”Krise og kommunikation”:

Internt kursus for frivillige rådgiver, hos Medusa og Kvindekrisecenteret, Holbæk.

Workshop m/ Professor Sikumar Rao:

Et seminar og workshop om stress, lykke og arbejdsglæde, af indisk/amerikanske professor Sikumar Rao. Sikumar Rao er professor, mentor, coach, underviser, forfatter og foredragsholder. Han er bl.a. kendt for sin populære TEDtalk om arbejdsglæde.

Workshop m/ Dr. Peter A. Levin:

”Den tavse stemme”, en workshop om traumebehandling med ”Somatic Experiencing”, af amerikanske psykolog og medicinsk biofysiker Peter A. Levine. Ud over at have udviklet terapiformen ”Somatic Experiencing”, er Peter A. Levine forfatter til flere bestseller bøger som fx; ”Væk tigeren” og ”Den tavse stemme”.

Workshops m/Thomas Lasse Edlev:

Naturvejleder, underviser, naturterapeut, og forfatter til bl.a. den smukke bog “Naturterapi”, Thomas Lasse Edlev. “Gruppeprocesser i Naturterapi” en workshop i at facilitere grupper i naturterapi, samt workshoppen  “Naturterapi og Åndedræt” m/ Thomas Elnegaard som medunderviser.

vissent blad

Erfaring

Privat praksis:

Siden 2008 har jeg arbejdet med klienter i egen praksis.

SKP/ mentor for Concura, Holbæk:

Jeg arbejdede som mentor/støttekontaktperson for nogle psykisk udfordrede unge piger, i et botræningstilbud i Tølløse.

Frivillig rådgiver for Medusa, Holbæk:

Jeg har været tilknyttet Medusa og kvindekrisecenteret i Holbæk, som frivillig rådgiver for voldsramte kvinder.

Unge ledige / “Slip talentet løs”:

I samarbejde med Advisors ApS, og Holbæk kommune, i pilotprojektet “Slip talentet løs”, havde jeg unge ledige, fra 18-26 år, i et coaching- og terapiforløb, med henblik på at gøre dem uddannelses- og arbejdsparate.

Foredrag & Workshops

Jeg afholder foredrag og workshops for uddannelsesinstitutioner, kommuner, virksomheder og private, om temaer de ønsker belyst.

Salg & indkøb

Jeg har en fortid med ca. 15 års erfaring inden for  B2B slag og indkøb, i Danmark, Europa og Kina. Primært inden for livsstils produkter, mærkevare modetøj- og briller.