Vivian anbefaler
Inspirerende mennesker
Her har jeg samlet et lille udpluk af de mennesker der inspirerer mig. Jeg anbefaler dem ofte til mine klienter – måske vil de også inspirere dig?
Brene´ Brown – brenebrown.com
Tjek hendes Netflix talk ud; ”The call to courage”, og hendes berømte TedTalk; “The Power of Vulnerability”. Brene´ Brown har også sin egen Podcast; “Unlocking us”, som bestemt også er et besøg værd. Desuden har hun skrevet et utal af bestseller bøger, som jeg varmt kan anbefale. Alt dette finder du adgang til på hendes hjemmeside.
Peter A. Levine – traumehealing.org
Han er ”The grand old man” når det kommer til traumebehandling, og er en stor inspiration for mig, i mit arbejde. Peter Levine er ophavsmand til behandlingsmetoden; Somatic Experience (som står på min ønskeliste over uddannelser).
Der findes mange gode YouTube film med Peter Levine, og han har også skrevet skelsættende bøger på emnet traumebehandling, fx ”Væk tigeren” og ”Den tavse stemme”.
Daniel Goleman – danielgoleman.info
Her er også tale om en af de helt store forbilleder. Med sin bog ”Følelsernes intelligens” fra 1995, kom der for alvor fokus på hvordan det at mestre at leve et liv, intelligent ift. vores følelser, har betydning for vores trivsel i alle livets aspekter.
Eckhart Tolle – eckharttolle.com
Med sin bog “Nuets kraft” ændrede han mange menneskers liv. Lige pludselig blev det muligt at vælge et andet liv, end det i smerte og lidelse. I nuet er der nemt at være, der er trygt – og alle kan lære at bringe sig selv tilstede i nuet. Eckhart Tolle har givet mange spændende interviews som findes online, bl.a. hos Oprah Winfrey på SuperSoul. Han er også gavmild med talks og læring på hans egen hjemmeside.
Oprah Winfrey – oprah.com
Lad os få en af verdens mest indflydelsesrige kvinder med her på listen! I hendes SuperSoul talks interviewer hun nogle af de største guruer og genier indenfor selvudviklingsfeltet, og du får mange værdifulde guldkorn. Det er ren guf! SuperSoul findes som små film på YouTube og som Podcast.
Matthew Walker – sleepdiplomat.com
Da jeg læste hans bog fra 2019, fik en god nats søvn en endnu vigtigere betydning for mig. Dette er en bog der har givet mig mange ”Aha´er”, og har gjort at jeg fra nu af, prioriterer min søvn højere end nogensinde. Denne bog burde være basic undervisning i folkeskolen.
Matthew Walker, har også lavet mange små film om søvn, som kan findes på YouTube.
Yuval Noah Hahari – www.ynharari.com
Bogen ”Sapiens – en kort historie om menneskeheden” (og nej, den er ikke kort!), har haft stor betydning for mit arbejde. Specielt når jeg taler om urhjernen, til mine klienter.
Når vi kender vores ophav, forstår vi bedre os selv i dag. Her finder du forklaringen på mange af de ting der kan være svært at forstå – for et menneske med en urgammel historie, i en moderne verden. Dette er en af de bedste bøger jeg længe har læst.
Yuval Noah Harari har også lavet flere spændende TedTalks.
More to come…
Godtfolk og gode oplevelser
Her anbefaler jeg gode oplevelser og andet godtfolk, som jeg personligt har haft en god erfaring med.
Det gør jeg fordi; jeg er tilhænger af at sprede gode budskaber, som fx ros og anerkendelse. Det vil glæde dem der bliver nævnt, og forhåbentlig også dem der vælger at gøre brug af anbefalingerne.
Bare for god ordensskyld! Jeg modtager selvfølgelig ikke kick back, eller anden økonomisk gevinst fra disse anbefalinger. Betalingen er bare ren begejstring og glæde 😀.
Simon Hermansen – www.webgain.dk
Skal du have lavet en hjemmeside og/eller SEO-opdatering? Så er Simon Hermansen fra WebGain, manden til opgaven.
Her får du meget mere end blot en hjemmeside. Du får en dygtig samarbejdspartner der guider og vejleder dig i processen. Han har et skarpt overblik og konstant værdifuldt input. Simon har også overskuddet til dig og din virksomhed, ved hele tiden at holde øje med din side, og komme med anbefalinger til at optimere den. Alt dette på en respektfuld og ydmyg måde – for din tid og dit budget.
Simon og jeg har samarbejdet i flere år nu, og det er selvfølgelig ham der har lavet denne hjemmeside, og også COPEsad.dk. Tag et kig rundt og lad dig inspirere 🙂
Revisor Poul Rasmussen – T: 20730120 / pr@poul-rasmussen.dk
Jeg er håbløst talblind – og derfor har jeg allieret mig med verdens bedste revisor; Poul Rasmussen. Efter at have prøvet et par andre revisorer, og nær var blevet flået levende økonomisk, fandt jeg heldigvis Poul. Poul er som sådan ikke billigere end de andre, men han er super kompetent og fair – og derfor er hver en krone jeg investerer i Poul, godt givet ud! Der er styr på tingene med Poul, og han er hensynsfuld og forstående overfor at jeg er talblind. Han guider og råder mig løbende, til hvad der er bedst for mig og min virksomhed. Jeg ved at Poul lige pt ikke tager flere kunder ind – men hvis jeg var dig, og du har brug for en revisor, så ville jeg stille mig i kø til en ny åben plads.