Det er vigtigt at kende forskel på at fortolke, og på at vide. Ellers kan vi nemt komme til, fuldt og fast, at tro på noget som en sandhed, som i virkeligheden blot er en tanke!
Lad mig uddybe!
Først skal vi lige have styr på hvad en fortolkning er.
Søger du på ordet ”Fortolkning” i Den danske ordbog, får du følgende beskrivelse: ”(fremlæggelse af en) opfattelse, analyse eller forståelse af fx en tekst, en situation eller en oplevelse”.
Forenklet kan man sige, at en fortolkning er det vi tænker om noget vi oplever. Det kan være en indre oplevelse som fx ondt i maven, eller en ydre som fx at kollegaerne stopper med at tale når du kommer ind i rummet. Sidstnævnte er en oplevelse der virkelig kan sætte gang i tankerne, altså fortolkningerne!
Vi har tanker om hvad det mon betyder, det der skete. Vi prøver at gætte på- eller analysere os frem til en troværdig forklaring. Vi tænker, og vi fortolker.
Mennesket har en stærk trang til at ville forstå det der sker i- og omkring os. At finde en forklaring på det vi oplever, giver tryghed – også selv om forklaringen har en negativ karakter. Fx at brølet i junglen nok er en tiger der nærmer sig. Den forklaring er alligevel bedre, end uvisheden! Nu kan vi i det mindste handle.
Vi fortolker på alt, og det er i øvrigt helt ok. At fortolke er et livsvilkår, og der er meget godt ved evnen at kunne fortolke. Det er et grundelement i enhver god samtale.
I fortolkningens tegn er der skrevet smukke sange, fantastiske bøger og lavet vidunderlig kunst. Denne forestillingsevne gør os mennesker helt unikke, sammenlignet med andre dyrearter. Vi kan noget som andre ikke kan. Det er en velsignelse, men det kan også være en forbandelse!
Når vi fortolker, altså har tanker om det vi oplever, (og endda har tanker om vores egne tanker), så er det lidt ligesom med internettet – der findes ingen sidste side! Du kan blive ved, og ved, og ved, og ved med at tænke nye scenarier. Mulighederne for at fortolke, altså gætte dig frem til en forklaring på noget du har oplevet, er uendelige.
Når disse tanker så også har en negativ karakter, kommer fortolkningerne til at fylde uhensigtsmæssigt meget. Vi får tankemylder, og rigtig mange dårlige følelser.
Jo mere vi tænker i ring med et tema som fx; ”De andre synes jeg er uinteressant, og gider ikke være sammen med mig” – jo mere bliver vi desværre overbeviste om at disse tanker er virkeligheden. Altså vores fortolkninger, bliver til små indre sandheder og overbevisninger. Disse sandheder og overbevisninger, bliver styrende for os i vores ageren, og den måde vi møder verden på!
Når jeg reality-tjekker en klients fortolkninger om sig selv, som fx ovennævnte, og spørger; ”Hvor mange gange har du så oplevet at høre folk sige dette om dig?” – er svaret ofte; ”Aldrig”!
Når jeg fortsætter med næste spørgsmål; ”Når du aldrig har hørt nogen sige det til dig, hvad er så sandsynligheden for, at det du fortolker andre synes om dig, så reelt kommer til at ske?” – lyder svaret; ”Meget lille”. ”Ok – hvad er så sandsynligheden for, at det du tænker og gætter på andre tænker om dig, er virkeligheden” – svarer de igen ofte; ”Usandsynlig lille”.
Det vi fortolker er nemlig bare tanker. Det er rent gætværk! Vi tror det forholder sig sådan og sådan – men vi ved det jo reelt ikke? Fordi det ”bare” er tanker.
Disse tanker kommer ikke ud af ingenting. Tankerne handler til enhver tid mere om os selv, end om andre. Vi møder verden med et bibliotek af erfaringer fra det levede liv.
Har du været udsat for mobning og afvisning, er der stor sandsynlighed for at du vil møde verden med tanker der relaterer til den tid. Har du høje forventninger til dig selv, vil du tænke (og ofte ubevidst) at andre også har høje forventninger til dig, osv.
Vi projekterer vores ”eget” over på andre, som det hedder på terapisprog.
Genkender du dette, og vil du have et effektivt værktøj til at stoppe fortolkningernes forbandelse? – ja så læs med nu!
En gang til for Prins Knud! En fortolkning er ”bare” tanker. Du gætter dig frem til en forklaring. Du kan fortolke i al uendelighed, fordi alt er i spil. I forestillingens verden er alt muligt, og senarierne er uendelige.
Virkeligheden er afgrænset af det der er. Der er det der er!
Dvs. hvis jeg spørger min veninde; ”Da jeg tale til dig før, lavede du himmelvendte øjne, hvad skete der i dig?”, og hun så svarer; ”Det er fordi jeg synes du er uinteressant!” – ja, så går jeg fra at fortolke, til at vide. Nu ved jeg at hun synes at jeg er uinteressant. Jeg behøver ikke længere at fortolke hvad de himmelvendte øjne mon betød. Case closed!
”Aaahhh” – tænker du måske, ”Case closed”! Det var da en sårende bevidstgørelse at få.
Ja, svaret er måske ikke altid det vi havde håbet på, men hellere vide, end gå i uvished. Ligesom med tigeren i junglen.
Virkelighede er hvad virkeligheden er, og jo før du forholder dig til den, jo før kan du handle på du ønsker at ændre.
Måske svarede veninden i stedet for; ”Det var fordi jeg fik et hår i øjet”. Det er faktisk ofte svar af den karakter jeg oplever mine klienter får, når de taget modet til sig, og spørger for at tjekke en fortolkning af. Fortolkningerne er oftest langt værre end virkeligheden.
Når du lærer at skelne imellem en fortolkning, og noget du reelt ved – så kan du stoppe tankemylderet ret effektivt.
Spørg dig selv, ”Er dette en fortolkning, eller noget jeg reelt ved?”. Altså noget du har hørt med dine egne ører, set med egne øjne, eller mærket på egen krop?
Jeg så min veninde vise himmelvendte øjne, det ved jeg – men hvad det mon betyder, er tanker, gætværk og fortolkninger. Hvis jeg vil vide det, så må jeg spørge hende!
Det er ikke altid vi har lyst til at spørge folk, om hvad det de gjorde, mon betyder. Sådan har jeg det i hvert fald, og det er også ok. Men så har jeg lavet en regel for mig selv. Hvis jeg ikke vil spørge, så må jeg heller ikke fortolke videre på det! Bum!
”Det er bare en tanke – hvis jeg vil vide, må jeg jo spørge. Hvis jeg ikke vil det, så skal jeg stoppe med at fortolke”
Har du brug for lidt hjælp til at håndtere dine fortolkninger – så kontakt mig. Det vil glæde mig at hjælpe dig til at lære dette effektive redskab.
// Vivian Lund Hansen
