PYT – træningen vil da ingen ende tage!
Nå, hør nu bare her!
I morges kom jeg små sent ud ad døren, med 2 børn der skal i skole, og et tidligt møde med første klient. Dagens første PYT.
Min lortebil (det var faktisk en helt reel fortalelse!) – Nå nej, min lånebil vil ikke starte!
Hvad sker der for at en lånebil, som jeg har lånt fordi min egen bil er i stykker, ikke vil starte?!
Dyyyb vejrtrækning, en lille sveddråbe på panden, og et kæmpe PYYYYYT! Jeg ringer til mekanikeren, han må kunne hjælpe mig med at få gang i bilen.
Det kunne han desværre ikke! – så PYT igen.
Next step: ringe efter Taxa, imens jeg prøver at løse “ingen børneautosæder i Taxa” udfordringen.
Taxaen ankommer, og helt som forventet har det ene autosæde har sat sig fast, og vil ikke ud!
Det SKAL ud! Hiv, træk, slæb og måske et lille bandeord, og vupti – ud kom det!
Nu kampvarm og forpustet – men med et, omend stramt, PYYYYT.
Asti afsted, i taxaen til skolen med børnene.
Lige et hurtigt opkald til klienten, og fortælle at min lorte, nej lånebil, ikke ville starte (PYT), og at jeg derfor måske et lidt forsinket (PYT), men jeg er på vej (PYT med PYT på).
Fremme ved skolen, tilbyder min fantastiske datter at gå med sin lillebror ind til klassen, og hjælpe ham på plads.
“Vi nåede det mor!” (Ja, kun minus 4 minutter – pyt, pyt, pyt og pyt)
Kysse, vinke farvel – og blive rørt (med våde øjne og det hele), da jeg ser dem gå ind i skolen hånd i hånd. Et værdifuldt øjeblik, hvor jeg oplever en lille kærlig stund, hvor mine børn ikke lammetæver hinanden!
Asti afsted igen til klinikken i Gendarmergården, Holbæk.
Betaler den søde taxamand (den kræver alligevel en PYT når jeg tænker på jeg også betaler for den lorte, nej lånebil, hjemme i indkørslen!).
Kaster mig ind ad døren i klinikken, vender mig om og kigger på uret, og kan konstatere at jeg er ankommet 3-4 minutter FØR min aftale med klienten! YES!
Hurtig gøre klar med kaffe/the, musik, og endda tænde et par fyrfadslys. YES igen!
Fra jeg stod i indkørslen og lagde på med mekanikeren, til jeg sagde god morgen til min første klient – var der gået 25 minutter!
Og det er hvad “Pytter” kan gøre for os; “Keep cool, and stay focused!”.
Stress gør os bare bimmelim og ineffektive.
Selvfølgelig var jeg stresset, men det løb ikke af sporet med mig, fordi jeg “pyttede”.
Jeg bevarede overblikket – også selv om nogle af mine “pytter” kom hvæsende ud igennem stramme læber, og med et solidt stamp jorden.
Nu synes jeg dog at jeg har trænet nok “PYT” for denne uge, i trafik og med biler.
Jeg bliver en lille smule bekymret for om vi er ude i noget med karma? Specielt da mekanikeren ringer og fortæller, at min bil ikke bliver klar sådan liiige med det samme.
Guess what? – PYYYYYYYYYT! Det er jo stadig ikke jordens undergang!
