Vi må gentænke hvordan vi forholder os til at hvile, og restituerer.
“Jeg er doven”, “Jeg har ikke fået udrettet en skid!”, “Jeg spilder min tid”, “Jeg sidder bare og glor ud i luften”, “Jeg bidrager ikke med noget, jeg er en byrde for andre”.
Ovenstående er blot et udvalg af, hvad jeg hører fra mine klienter. Nogle kommer med stress og udmattelse, andre ser det mere som et kedeligt personlighedstræk.
Jeg plejer at spørge; “Når du ikke har udrettet en skid, hvad lavede du så?”.
De kigger forundret på mig, og forklarer at de jo netop ikke lavede noget!
Det kan ikke være sandt. Vi laver nemlig altid noget! Vi sover, spiser, læser en bog, løser en opgave på arbejdet, eller arbejder i haven. Alt hvad vi gør, kan vi beskrive med en adfærd!
De tænker så det knager, imens de leder efter et svar på mit spørgsmål.
Nogle fortæller at de fx lå på sofaen og så Netflix hele dagen. Eller brugte en hel eftermiddag på at strikke. Andre giver op med et ; “Det ved jeg ikke?”.
”Hvis du ikke udrettede en skid, imens du så Netflix hele dagen, så var det du udrettede at se Netflix!”. Lige præcis det svar, bliver ofte mødt med; “Jamen det er jo ikke at udrette noget!”.
Nu åbner vi for alvor op for “ballet”, med en række andre spørgsmål!
“Er det ikke?”, “Hvad vil det sige at udrette noget?”, “Hvem siger at du skal udrette noget?” – og vigtigst af alt; “Hvad synes du selv? Din helt egen mening, renset fra andres holdninger- og en normtankegang om at være produktiv, og udrette noget?” .
Når vi hele tiden skal være bidragende, produktive, engageret, præstere og udrette noget, fordi vi som samfund hylder den adfærd som at være “rigtig” – så er der risiko for at nedprioritere noget, som i hundredetusindevis af år, har været et livsvilkår for mennesket. At hvile, og restituere!
Vi har et ordsprog der lyder; “Uden mad og drikke, dur helten ikke!”. Det burde lyde; “Uden mad og drikke, søvn, hvile, motion, og sociale relationer – dur helten ikke!”
Hvile (i vågen tilstand), og søvn står simpelthen ikke til forhandling, hvis vi ønsker et liv med overskud og energi. Og hvem gør ikke det?
Hvile og søvn, skal prioriteres- og tales op, på lige fod med det at være produktiv, og udrette noget. Fordi det er en forudsætning for overhovedet at kunne præstere!
Hvile og søvn er en luksusvare, som vi ikke kan undvære. Vi gør godt i at tillade os, at nyde den i fulde drag, uden udskamning og dårlig samvittighed!
Når du prioriterer pauser, hvile, afslapning, at dovne, dase drive den af, og slentre rundt uden et egentligt formål – så er du samtidig i gang med at lade op, til næste gang du skal udrette noget.
Det er super ansvarligt, og meget gavnligt for fællesskabet. Desuden er kvaliteten af det du så udretter, noget mere i top, end hvis du er udbrændt og gør det halvhjertet.
Respekterer du ikke dit behov for 7-9 timers søvn hver nat, pauser og hvile igennem dagen – så venter der nogle ubehagelige overraskelser forude.
Det kan være de klassiske som; stress, angst og depression – men også et væld af fysiske symptomer, og sygdomme, på den lange bane!
Så stå ved dit behov for hvile, og søvn! Tal det op som en gave, og et prioriteret privilegie! Som noget du aktivt vælger at gøre, fordi du er det værd at passe godt på!
Når nogen spørger dig hvad du har lavet; så fortæl at du har nydt en hel dag foran skærmen, og har binget en serie, fordi du kan!
At du har sovet længe, og nydt at tulle rundt i nattøj langt op ad dagen, fordi det havde du lyst til.
At du tjekkede ud af de huslige pligter, og lod rodet og vasketøjet ligge, fordi det løber ingen steder, og fordi du havde brug for lidt kærlig egentid i fordybelse af en bog.
At du hoppede ud af hamsterhjulet, og tog en hjemmedag med børnene, hvor I hyggerede, og havde tid til at tale om alle de ting, der ellers aldrig er tid til – fordi det var godt givet ud!
Så næste gang siger du stolt; “Jeg har ikke udrettet noget stort i dag – og det er i sig selv kæmpe stort”.
