Vi mennesker er komplekse. Vi er ”både-og”, og ingenting er ”sort eller hvidt”. Som jeg plejer at sige; ”Imellem farverne sort og hvid, er nuancerne med alle regnbuens farver”.
Der er ting hos os selv som vi er stolte af, og som vi gerne vil fortælle om- og vise til hele verden. Det kan være anerkendelse og ros som; lønforhøjelse, guldmedaljer, takkekort for en god gerning, 12´tallerne m.m.
At få anerkendelse og ros er vigtigt for de fleste. Se bare hvordan facebook og instagram ”flyder over” med det perfekte liv, med mode, idealvægt og home deco. For slet ikke at tale om alle de fantastiske sportslige præstationer, og supermødrene med overskud til ugentlige fondantkager til mødre gruppen.
Der er heltehistorier, om ham der redder den lille fortabte kattekilling op af kloakken, på vej hjem fra sit arbejde som hjertekirurg!
Det er alt det, vil vi gerne fortælle om, og vise frem. Lad os kalde det vi er stolte af for; ”De rene underbukser”.
Der er dog også ting vi er knap så stolte af. Nemlig; ”De beskidte underbukser”!
Fx den gang vi slog en stor prut på første date, blev opdaget i at fortælle en løgn, eller snød med en aflevering. Dengang vi blev taget på fersk gerning i at kyssede med vores bedste vens kæreste. Da vi blev afsløret i at have sladret om kollegaen, gik en hel dag uden at opdage lynlåsen i bukserne stod åben, eller der sad en tør bussemand synligt i næsen!
Øv altså! Hvor pinligt, flovt og skamfuldt. Det er ”de beskidte underbukser”, dem med bremsespor i – og dem vi IKKE har lyst til at fortælle om, og vise til verden.
Vi kan have mange beskidte underbukser som vi går og flover os over. Når vi bruger masser af krudt på ikke at ville kendes ved dem, og gemme dem for omverdenen, så slider det på selvværdet – og det er ikke godt!
Det er vigtigt at vi har accept af os selv, som hele mennesker. Accept af både ”de rene- og de beskidte underbukser”.
Det er ikke det samme som at synes det er ok at kysse sin vens kæreste. Det betyder blot at der er accept af, at det er også en del af mig – og at vi tager ansvar for det vi gjorde.
Når vi kan tage ansvar for vores mindre flatterende sider, og de ting vi gør som ikke er vores stolteste øjeblikke, så er det første skridt mod en forandring.
At tage ansvar for hele mig, på godt og ondt, er en forudsætning for at ændre på de ting jeg ikke bryder mig om.
Ingen er perfekte. At ”være” eller ”gøre” perfekt, er en illusion. En illusion der slider os op, og fjerner os fra vores virkelighed. Virkeligheden er, at vi består af både ”de beskidte og de rene underbukser” – og heldigvis for det!
Stå ved dig selv, og det du gør – og tag ansvar for at ændre på det du ikke bryder dig om.
